Virksomhedssafari ved BM Byggeindustri med fokus på generationsskifte

Christine ØlandTidligere arrangementer

Tirsdag den 30. januar 2018 fra kl. 15.00-18.00 ved BM Byggeindustri A/S, Lupinvej 18, 9500 Hobro

HVOR ER DIN VIRKSOMHED OM 10 ÅR?
Til arrangementet vil advokat Kim Bønlykke Christensen fra Advokatfirmaet Kühnel og revisorerne Kenneth Jensen og Kasper Jensen fra Beierholm vil gøre os klogere på, hvordan man planlægger det perfekte generationsskifte. Du tænker måske ikke, at information om generationsskifte er relevant for dit vedkommende på nuværende tidspunkt, men faktisk er det ikke for tidligt at starte planlægningen 10 år forinden. Så hvor er din virksomhed om 10 år?

Oplægsholderne vil bl.a. fortælle om, hvordan man sikrer de familieretslige forhold, hvordan man sikrer den tidligere og nye ejer, testamente, fællesejeaftale, prissætning, finansiering m.m.

Efterfølgende vil BM Byggeindustri fortælle om deres erfaringer og håndteringen af det forestående generationsskifte, hvor virksomheden skal overdrages fra far til søn.

Arrangementet slutter af med en rundvisning på virksomheden.