Iværksætteri på slottet

Onsdag den 17. januar 2018 fra kl. 15.00-18.00 på Nørlund Slot, Roldvej 144, 9610 Nørager

Mariagerfjord Erhvervsråd, Business Rebild, Iværksætter Væksthimmerland og Væksthus Nordjylland inviterer iværksættere til nytårskur i januar 2018, hvor du får den unikke mulighed for at få indsigt i, hvordan du opbygger en vellykket crowdfunding kampagne og bliver klædt bedre på til at udvikle dit professionelle netværk. 

'Iværksætteri på slottet' foregår i fantastiske omgivelser på Nørlund Slot. Slottet blev tilbage i 1300 tallet kaldt 'en røverhule', da det dannede udgangspunkt for udplyndring af rejsende mellem Randers og Aalborg. I dag bliver slottet udelukkende brugt til afholdelse af konferencer, fester og events, og derfor skal du ikke frygte, at der ligger røvere på lur, når du ankommer til 'Iværksætteri på slottet'. 
 
Få opskriften på succes med crowdfunding
Crowdfunding er en ganske interessant størrelse at få indsigt i, men hvordan opbygger du en succesfuld kampagne, og hvilke faldgruber skal du være særlig opmærksom på? Stifter af boomerrang.dk, Danmarks første reward baseret crowdfunding platform, Micahel Eis vil gøre dig klogere på perspektivet, potentialet, og hvilke risici der er ved crowdfunding kampagner.  

Udvid dit professionelle netværk  
Indehaver af Strategisk Kommunikation, Simone Lemming Andersen, som er uddannet journalist, tidligere ansat på Danmarks Radio og forfatter bag den internationale bestseller "The Networking Book", kommer og fortæller om, hvordan du kan udvide dit professionelle netværk. 

PROGRAM 

Kl. 14.45 Ankomst og registering 
Kl. 15.00 - 15.10 Velkomst v/erhvervschefer   
Kl. 15.15 - 16.15 Crowdfunding v/Michael Eis 
Kl. 16.15 - 16.30 Pause 
Kl. 16.30 - 17.15 Professionelt Netværk v/Simone Lemming Andersen 
Kl. 17.15 - 18.00 Tapas og networking 

Klik her for at hente programmet.

Tilmelding
'Iværksætteri på slottet' er gratismen grundet forplejning er tilmelding nødvendig. Vi ser frem til at byde dig velkommen på slottet og til at opleve et par intense timer i selskab med dig. Tilmeld dig senest fredag den 12. januar 2018 kl. 12.00 via dette link.

< Find flere arrangementer