Informationsmøde om projektsamarbejde med studerende fra HA 5. semester

Christine ØlandTidligere arrangementer

Onsdag den 25. april 2018 fra kl. 8.00-9.30 ved Mariagerfjord Erhvervsråd, Majsmarken 1, 9500 Hobro
Erhvervsrådet inviterer til et kort informationsmøde, hvor virksomhedskoordinator på instituttet for ‘Økonomi og Ledelse’, Keld Arenholt Christensen, fortæller om, hvad det kræver, og hvad jeres virksomhed får ud af et samarbejde med 5. semester studerende fra instituttet for ‘Økonomi og Ledelse’. Læs også mere om samarbejdsmulighederne her.

360 GRADERS ANALYSE AF DIN VIRKSOMHED
Fra september har din virksomhed mulighed for at samarbejde med en gruppe 5. semester studerende fra HA-studiet omkring en 360 graders analyse med fokus på ’den hele virksomhed’. Undersøgelsen giver en beskrivelse af jeres virksomhed, indre og ydre forhold, SWOT m.m., som ender ud i en oplistning af virksomhedens problemstillinger. Herfra udvælger gruppen et specifikt område, hvor de vil udføre en detail-analyse. Du får dermed input til udviklingen i din virksomhed, og den udarbejdede rapport vil blive præsenteret for dig eller tilsendt efter endt samarbejde.

HVAD FÅR DIN VIRKSOMHED UD AF DET?

  • Du hjælper med at fremtidssikre jeres virksomhed og dit lokalområde.
  • Du får øje for at udvikle virksomhedens potentiale.
  • Du får en konkret rapport i hånden, og får således gratis input til udvikling og vækst i virksomheden.

HVAD KRÆVER SAMARBEJDET?

  • Samarbejdet kræver åbenhed og samarbejdsvillighed fra virksomhedens side.
  • I skal forvente 5-6 møder med gruppen af 1-2 timers varighed over en periode på 4 måneder.
  • Virksomheden skal have en vis størrelse, for at gruppen kan foretage en 360 graders analyse, da erfaringer viser, at begge parter får de bedste resultater, hvis de studerende samarbejder med virksomheder med minimum 10 ansatte.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkomment til at kontakte Mariagerfjord Erhvervsråd på tlf. 70 22 28 20 eller via mail mc@mfer.dk.